søndag den 30. december 2012

Kære alle.

Så er der gået endnu to dage i dette fantastiske land, som vi ikke engang har oplevet en brøkdel af!

I går var vi til en rigtig barbecue ude hos Bruno og hans far. De havde inviteret nogle venner, som var meget hyggelige at være sammen med. Når man i Brasilien skal til barbecue, er det noget der varer hele eftermiddagen, hvor man spiser lidt, snakker og bader i poolen som er standardudstyr når man bor i Brasilien. Der er ikke særlig mange der snakker engelsk hernede, så da vi i går mødte en der kunne snakke godt engelsk, var det en befrielse, da han så samtidig havde studeret i Sverige, vidste han jo også hvor i verden vi kom fra.

I dag har vi været på rundtur med Bruno og se nogle af hans ynglingssteder i Piracicaba. Vi så blandt andet hans universitet og og så besøgte vi hans moster og onkels restaurant, som udelukkende servede fisk. Der mødtes vi med Brunos mor, som var glade for at møde os.

Til alle jer hjemme i iskolde Danmark, kan jeg sige at vi er flere der allerede er godt stegte af de 35 grader vi jo har hernede. Meget morsomt er der også et par stykker der døjer med snottet og stoppet næse, men sådan er det jo med aircondition. Vi er flere der har købt et par havaianas, som er the only thing, når man vandrer rundt i Brasilien.

I morgen er det jo nytår som vi skal fejre med Bruno og hans far - og mere barbecue.

Billedet her er fra universitetet, en meget flot blomst, som jeg bestemt ikke tror I liige finder i DK..

sofiejantzen

3 kommentarer:

  1. Kære alle.
    Vi vil gerne ønske jer et rigtig godt NYTÅR. Tak for alt i 2012. Vi glæder os til at se jer i 2013. Håber I fortsat får en rigtig dejlig ferie. Nyd den og hinanden og alle oplevelserne.
    Vi er snart klar til gåtur i regn og rusk rundt om Almindsø sammen med nytårsholdet. Vi må jo klare os uden jer i år!
    Vi har haft en dejlig jul. Været på besøg hos begge familier og nyder at have Manami fra Japan boende. Nadia og Mathias har været på oplevelsestur til Berlin, og er nu vendt hjem for at holde nytår med venner.
    Tak for invitationen i januar. Vi vil gerne komme.
    Kærlig hilsen
    fra alle os i Gjessø - Flemming og Marianne

    SvarSlet
  2. Kære Alle
    Hvor er det dejligt at kunne følge lidt med i jeres liv og færden på turen. Tak for det Sofie! I ønskes alle sammen et rigtig godt nytår. Vi glæder os til at skulle være sammen med jer igen!
    Knus til alle fra Hanne & co

    SvarSlet
  3. Hej Familien Jantzen,

    En lille hilsen fra Anton og familie. Vi vil følge Jeres tur her på hj.siden og Anton vil i morgen give add. til de andre elever i klassen. Måske Søren skriver til klassen ??
    Misundelse er en grim ting - men det er vi lige nu ... ;-) Rigtig god tur !!
    MVH Anton ( 6a) og familie

    SvarSlet