Kære alle. 

Så er endnu tre dage gået i høj solskin, og masser af badning. 

I forgårs var vi - efter meget møje og besvær - et lille smut i Argentina, for også at se det kæmpemæssige vandfald fra den anden side. Derovre kunne man gå "oven på vandfaldet", så at sige. Der var lange gangstier der førte os rundt til en masse udkigsposter, så vi kunne se lige ned på alt vandet der strømmede ud over kanten, og faldt ned i dybet. Man kunne godt tænke sig til, at det nok også ville se sådan ud, hvis man selv faldt ud over. Uha, jeg gyser bare ved tanken. 

I går sov vi lidt længere, og tog derefter ud til vandfaldet på den Brasilianske side, igen. Søren havde nemlig spottet at man kunne komme op og klatre i nogle træer derude. Så vi tog fem - alle undtagen den store storebror - ud og så på det. Det var de tre mindste der havde mod på at komme op, og se jorden fra en anden vinkel. Efter at have kigget på nogle andre, måtte vi også derop. Masser af sikkerhedsudstyr og instruktioner senere, stod vi på den første platform, og kunne fra træernes kroner se mor Kirsten holde sig for øjnene. Så gik vi videre på alle tænkelige måder. Der var træstammer, der var liner, der var klatrevægge og der var "edderkoppespind". Puha, det var en udfordring der fik alle hår til at rejse sig, og alt sveden til at pible frem i ansigtet. Da vi til sidst sprang ned fra en stolpe, måtte mor Kirsten helt vende sig om af nervøsitet. Vi er alle tre enige om at det var en god oplevelse. 

I dag vågnede vi alle meget klatøjede, pga. et ordenligt tordenvejr hele natten. Det var et vildt vejr, der gjorde at vandet stod ned hos mor Kirsten og far Flemming, og at vandet dryppede i hovedet på Peter. W-O-W! Da vi var kommet os over det, tog vi ud til dæmningen Itaipu. Søren var desværre ikke gammel nok til at komme med i maskinrummet, så ham og mor tog en panorama tur rundt om dæmningen. Vi andre kom ned i maskinrummet - hold da op for et byggeri! Mega monster stort!

I morgen drager vi videre mod Rio. Håber I har det godt i Dinamarca.

sofiejantzen