lørdag den 19. januar 2013

Kære alle.

Jeg vil først og fremmest gerne undskylde for at der ikke er kommet nyt før nu, men der har været tryk på den sidste uges tid.

I tirsdages forlod vi Rio med al dens larm og støj. derefter kørte vi på vej mod Sao Paulo igen. Vi overnattede to dage på det der hedder et pousada, der er en blanding mellem et hotel og et vandrehjem. Vi kom ud i noget meget eksotisk - væk fra byens mange taxier - hvor der var palmer lige ude foran vinduet. Vi boede lige ned til en flod, så der var utrolig mange myg! Der var vi i to dage, inden vi dragede ud hvor vi er - for sidste aften - nu.

Vi er nu kommet til øen Ilha Grande. En meget eksotisk tropeø, der ligger lige ud for Brasiliens kyst, langs en by der hedder Angra dos Reis. Her er det virkelig eksotisk, og meget langt fra hvad vi nogensinde har prøvet før. Fredag tog vi os en rask gåtur i det flotte bjerglandskab. Vi gik 8,3 km fra den ene side af øen, over til den anden hvor der var en fin lille strand, hvor vi kunne holde hvil. At sige en fin strand er nok at undedrive. Stranden var mere end fantastisk! Vandet var helt klart blåt, og sandet helt hvidt! Vi var alle sikre på at dette måtte være den bedste strand i hele verden.

Men det var kun indtil vi i dag tog over til en anden strand, på opfordring af en dansker vi har mødt. Han sagde at det var den bedste strand i verden. Vi var lidt skeptiske for vi havde da lige set noget ganske fantastisk. Men da vi så kom derud, var det en strand der overgik vores vildeste fantasier! Også her var sandet hvidt, og vandet blåt. Men der var bare noget ved den her der gjorde det mere fantastisk.

I morgen drager vi videre mod Pirati, der er lidt tættere på Sao Paulo, hvor vi jo skal flyve fra onsdag.

Jeg håber I alle har det godt I kolde Danmark!

sofiejantzen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar